Tandblegning udført af professionelle

Få det smil du altid har drømt om

Blegning af tænder

Er dine tænder med tiden blevet mere gule, misfarvede eller mørkere, og ønsker du et smukkere smil med flotte hvide tænder? Hos Tandlægerne i Støden har vi mange års erfaring med professionel tandblegning. Vi tilbyder tandblegning, der giver dig et flot resultat, og tænder, du stolt kan vise frem. Få en skræddersyet løsning af vores erfarne tandlæger, der matcher præcis dine behov og ønsker for tandblegning.

Vi starter tandblegningsprocessen – og du kan fortsætte

Tandblegning er en proces over tid. Indledningsvis laver vi en individuel skinne til hver kæbe, som skal anvendes ved blegningen. Det tager ca. 10 min at tage aftryk, og 3-5 dage at fremstille skinnerne. Derefter kommer man på klinikken, hvor tænderne bleges med blegegel i ca. en time.

Når vi har foretaget tandblegning efter dine behov, får du skinnerne med hjem, så kan du om nødvendigt efterblege med et mildt blegemiddel. På den måde kan du fortsat nyde effekten af skinnende hvide tænder i lang tid efter behandlingen.

Blegning af tænder er godt til mange, men ikke til alle

Ryger du eller drikker du meget kaffe eller te, er en tandblegning ofte ikke en god idé. Kortvarigt vil blegningen have en effekt, men den forsvinder hurtigt, når du indtager de varme drikke eller ryger igen. Det samme gælder, hvis du har følsomme eller slidte tænder, da tandblegningen kan skabe yderligere følsomhed i tænderne.

Er du i tvivl om, hvorvidt dine tænder er egnet til blegning? Tøv ikke med at kontakte vores dygtige tandlæger i Roskilde. Kontakt os på telefon 46 36 64 00, eller send en mail til info@tandlaegerneistoden.dk for yderligere oplysninger om tandblegning. Vores dygtige tandlæger hjælper dig også gerne med blandt andet almindelig tandpleje, rodbehandling, plastfyldninger og tandimplantat.

Kontakt os